Vi er nu nået til anden del af kærlighedsopskriften.
Anden del af kærlighedsopskriften handler om, hvor vigtigt det er at komme ud af symbiosen for virkelig at få kærligheden til at lykkes.
Kærlighedsopskriften er skabt af sexolog og parterapeut Julie Jeune, som har givet sin viden og indsigt på baggrund af interview med journalist Gitte Jørgensen.
Julie er terapeut og klummeskribent på Femina og har hver uge en side i bladet, hvor hun inspirerer sine læsere til at få kærligheden til at trives og blomstre.
Her er anden del af Julie Jeunes kærlighedsopskrift. Læs den første her:
Vi bliver for symbiotiske, når vi ikke er bevidste om, hvad vi hver især bringer med ind i forholdet og tager ansvar for det.
Det, der ofte kan ske, er, at vi bliver viklet ind i hinanden, eller bare ikke er tydelige med, hvem vi er, så vi til sidst mister fornemmelsen af både os selv og hinanden.
Og når vi mister os selv, mister vi også let hinanden.
En symbiose handler om, at vi ikke er klart adskilte. Vi bliver for tætte på en uhensigtsmæssig måde. Vi kan komme til at væve hinanden ind i et spind af skjulte forventninger om, at den anden skal redde os, udfylde et hul indeni os eller dulme en smerte.
Det ender med, at vi giver vores partner et ansvar og en rolle, der faktisk slet ikke er hans/hendes/hxns. Og at vi ikke mere ser og elsker den anden for det, den anden er, men for det, vi selv har brug for.
Hvis du f.eks. har et barndomssår, der har efterladt dig i en følelse af svigt, vil du have let ved at tvivle på din partner. Den utryghed, du har i dig, kan give dig en følelse af, at din partner ikke prioriterer dig.
Så når du ikke tager ansvar for din egen smerte, kan du f.eks. ubevidst forvente, at din partner skal give dig det, du ikke kan give dig selv, og som dine forældre heller ikke kunne. Det er en alt for stor rolle og opgave, der slet ikke tjener jeres kærlighedsrelation.
Dine barndomssår og svigt vil ofte medføre, at du har udviklet nogle overlevelsesstrategier og forsvarsmekanismer, der engang tjente dig, men som nu, i dine voksne kærlighedsforhold, kommer til at stå i vejen for kærligheden.
De kan betyde, at du og din partner bliver lullet og spundet ind i usunde, og nogle gange direkte destruktive mønstre, der faktisk ikke handler om kærlighed, men om tvivl og utryghed.
Det kan være svært at gennemskue, og vi kan forveksle den symbiotiske nærhed med kærlighed, men den nærmer sig i virkeligheden mere co-dependency, hvor vi gør os afhængige og medafhængige af hinanden på en måde, der ikke tjener kærligheden.
At gå ud af symbiosen er nemlig også at gå ud af med-afhængighed.
Med-afhængighed kan f.eks. folde sig ud på følgende måde: Du lever sammen med en partner, der arbejder meget og har delebørn, som kommer og bor hos jer hver anden uge. For at få tingene til at køre regulerer du dit liv efter din partners adfærd.
Du henter din partners børn, laver mad og køber ind, og om aftenen hjælper du børnene med lektier, mens din partner selv sidder ved sin computer for at færdiggøre en arbejdsopgave. Du navigerer rundt i dit liv, så din partner kan blive i sit arbejdsmønster, usunde livsstil og fraværende forældreskab.
Resultatet kan være, at du ender med at leve i et forhold, hvor du tilsidesætter dig selv og dine behov. Du får kun ”krummer” og bidder af opmærksomhed og nærhed, når din partner har tid og overskud til dig.
Men du kan tåle at leve i det, fordi dit barndomsmønster har trænet dig i ”nære relationer, der er fraværende”. Men indeni er du ulykkelig, fordi der egentlig ikke er plads til dig og dine behov for at blive mødt og elsket, og fordi du glemmer dig selv og ikke formår at være tydelig og tage din plads i relationen.
Hvis du vil ud af symbiosen - og en eventuel med-afhængighed – må du kigge på dine egne behov, sår og længsler og være ærlig overfor dem. Spørge dig selv om, hvad du har behov for, tage ansvar for dine behov og udtrykke dem. Og ikke mindst lade din partner tage ansvar for det, der er hans/hendes/hxns.
Fordi.
Vi er mere forskellige, end vi tror, og det kan vi glemme, når vi er lullet ind i symbiosen og ikke ser os selv og hinanden tydeligt.
Vores partner reagerer ofte ikke, som vi selv vil reagere. Vores partner har ikke de behov, som vi har. Og vores partner har ikke de samme sår og længsler og bliver heller ikke tricket af det samme.
Hvis vi ikke tager ansvar for vores eget og er tydelige over for hinanden, bliver det hele let noget rod, og vi kan egentlig ikke have et oprigtigt kærlighedsmøde.
Gaven er, at når vi er ude af symbiosen eller er sundt adskilte, kan vi blive ægte forbundet med hinanden.
Så bliver det et sandt møde og en sand interesse i hinanden. Og vi kan være i kærlighedsforholdet på en måde, hvor vi oprigtigt ser og forstår hinanden og er der for hinanden. Og det er dér, vi rigtigt kan elske og føle os elsket for dem, vi er.
Det er dér kærligheden faktisk kan leve og cirkulere imellem os. Det handler tredje og sidste del om, som du kan læse her:
Kærlighedsopskriften i tre dele er skabt ud fra interview med parterapeut og sexolog Julie Jeune.