Juridisk meddelelse
HANDELSBETINGELSER INKL. GARANTI-, ORDRE- OG RETURREGLER
- GENERELT
Disse købsbetingelser gælder for køb af varer fra INXO på internettet.
Købsvilkårene er sidst blevet opdateret den 11. august 2022.
Aftaler med INXO indgås på dansk.
- PARTER
Sælger er:
INXO A/S
CVR: 37758272
Højbro Plads 10
1200 København K
Danmark
T: +45 61 10 61 10
E: kundeservice@xoyourlife.com
W: xoyourlife.com
og betegnes i det følgende som ”INXO”, ”vi”, ”os” eller ”sælger”.
Køber er er den person, som er angivet som køber ved bestillingen uafhængigt af købskanal, og betegnes i det følgende som ”du”, ”dig” eller ”kunden”. Du skal være fyldt 18 år for at kunne handle hos INXO.
3. KØB ONLINE
XO® kan købes i vores shop online. Pris og levering fremgår altid af hjemmesiden på www.xoyourlife.com.
INXO sælger XO® som enkeltkøb eller på abonnementsbasis.
ENKELTkøb
Du kan vælge at købe et enkeltsæt XO® med 2 stk. poser à 12 gram.
ABONNEMENT
For at sikre du altid har XO® på lager, kan du vælge at tegne et abonnement på XO®, og så du får det bestilte antal hver 4. uge.
Når du vælger at købe XO® på abonnement hos INXO indebærer det følgende:
• Abonnenter får rabat på alle køb.
• Hver 4. uge modtager du en ny pakke med det antal, du har bestilt.
• Abonnementet fortsætter automatisk, indtil du opsiger det.
• Du kan altid opsige dit abonnement med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
• Den månedlige betaling trækkes fra det betalingsmiddel, du selv har tilmeldt ved køb.
• Du har 14 dages fuld fortrydelsesret på din første abonnementspakke.
Du kan til enhver tid kontakte kundeservice for at aftale en pause, eller for at ændre eller opsige dit abonnement. Skriv til kundeservice@xoyourlife.com eller ring til os på 6110 6110.
Ændringer af produkter, leveringsform og leveringsfrekvens kan forekomme. Ændringer varsles i god tid før, de træder i kraft. Små ændringer, fx ændret emballage, vil dog kun blive varslet på vores hjemmeside.
Tegning af abonnement kan nægtes ved saglig grund, såsom forsøg på bedrageri, manglende kreditværdighed og lignende.
- PRISER
Vores priser er angivet i DKK og er inklusive moms. Prisen på produktet kan variere afhængig af antal, salgskanal, distribution og specielle tilbud. Priserne gælder, indtil de ændres. Varsel om prisændringer sendes i god tid, før ændringerne træder i kraft. Introduktionstilbud kan ikke udnyttes illoyalt ved gentagende tegning og opsigelse af abonnement, da introduktionstilbud primært er rettet mod nye kunder.
Porto- og ekspeditionsgebyr tillægges hver forsendelse i henhold til gældende satser, medmindre andet er aftalt.
- LEVERING
Levering
Vi sender din bestilling med aftalt leveringsfrekvens. Hvis leveringstidspunktet ikke følger af bestillingen, bliver varen leveret uden unødigt ophold og senest inden 30 dage fra bestillingstidspunktet.
Levering er sket, når du, eller din repræsentant, har overtaget varen.
Ved forsinket levering kan du efter omstændighederne holde købesummen tilbage, kræve levering, kræve erstatning eller hæve aftalen.
- BETALING
Kortbetaling
Du kan vælge at betale med Dankort, Visa, Mastercard, PayPal og Mobilepay i kurven. Når du bekræfter ordren, bliver du sendt videre til Shopify til betaling. Dette er en sikker betalingsløsning, hvor dine kortoplysninger kun behandles af Shopify og ikke deles med INXO. Hvis korttransaktionen godkendes, vil beløbet blive reserveret på dit kort. Kortet debiteres først, når ordren er sendt fra vores lager.
Når du betaler for abonnement, debiteres kortet eller Mobilepay med det månedlige beløb hver fjerde uge - i forbindelse med at ordren sendes fra vores lager.
- VORES GARANTI TIL DIG: FULD TILFREDSSTILLELSE ELLER PENGENE RETUR
Vores garanti
Da vi ved, at XO® virker for ca. 80% af befolkningen, kan du opleve, at XO® desværre ikke virker tilfredsstillende for dig. I det tilfælde, har du ret til at få pengene tilbage på dit første køb af 1 sæt XO® pulver med 2 poser à 12g. Denne garanti gælder ikke ved køb af mere end et sæt XO®.
Såfremt du ønsker at gøre brug af vores garanti, vil vi bede dig om en række oplysninger omkring din brug af produktet. Vi beder også om at du sender den brugte vareemballage retur. Vi refunderer dine fragtomkostninger.
Du kan udfylde nedenstående skema og sende det til os på kundeservice@xo.xyz . Det er frivilligt om du vil svare. Alle svar bliver gemt anonymt og dine oplysninger vil udelukkende blive brugt til vores produktudvikling, se vores persondatapolitik her:
Såfremt du ikke ønsker at udfylde vedhæftede, bedes du kontakte os direkte på kundeservice@xo.xyz og oplyse ordrenummeret på din første ordre samt at du ønsker at gøre brug af vores garanti. Samtidig bedes du sende den brugte vareemballage retur.
Vi refunderer dine fragtomkostninger.
Varen sendes til:
INXO
Højbro Plads 10
1200 København K
Danmark
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
- FORTRYDELSESRET
Fortrydelsesret
I medfør af forbrugeraftalelovens bestemmelser har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din første forsendelse. Ved beregning af fristen medregnes alle ugedage, men hvis fristen udløber på en lørdag, helligdag eller lignende forlænges fristen til den førstkommende hverdag. Fristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet. Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret, skal du sende varerne retur inden 14 dage efter, at du har givet sælger meddelelse herom.
Fortrydelsesretten indebærer, at du har ret til at fortryde købet af et uåbnet produkt og returnere produktet. For at kunne gøre fortrydelsesretten gældende, skal produktet returneres til os i samme stand og mængde, som du modtog det. Hvis varens værdi er reduceret mere end nødvendigt for at bestemme varens art, egenskaber og funktion, skal du erstatte dette værditab. Medmindre andet er aftalt, skal du desuden dække de direkte omkostninger forbundet med returnering af varen. Returadressen er angivet under afsnit 2.
Hvis du benytter dig af fortrydelsesretten, tilbagebetaler vi købesummen uden unødigt ophold og senest 14 dage efter, vi har modtaget din meddelelse herom. Vi har ret til at tilbageholde købesummen, indtil vi har modtaget den returnerede vare, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er blevet afsendt.
Vi foretager tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du har benyttet ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har aftalt andet med os.
Nærmere oplysninger om, hvordan du benytter dig af fortrydelsesretten, fremgår af fortrydelsesskemaet, som følger med din første bestilling.
Hvis du ønsker at påberåbe dig fortrydelsesretten, eller hvis du har spørgsmål tilknyttet fortrydelsesretten, kan du kontakte kundeservice på telefon 6110 6110. Du kan også sende en e-mail til kundeservice@xo.xyz.
- ANNULLERING AF ORDRE
Annullering af ordre
Det er ikke muligt at annullere din bestilling, da vores system automatisk udsender en pakke til dig umiddelbart efter, at du har afgivet din ordre. Dog har du mulighed for at anvende de 14 dages fortrydelsesret (se punkt 7) og du kan derfor sende pakken retur til os. Ved returnering skal du fremsende/aflevere en kopi af fin ordrebekræftelse (eller anden dokumentation for dit køb hos os). Ved returnering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. Track & Trace nummer. Du skal selv betale for udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
- REKLAMATION
Reklamation
Hvis den leverede vare har mangler, kan du efter omstændighederne kræve afhjælpning af manglen, omlevering, afslag, erstatning eller hæve aftalen.
Hvis der foreligger en mangel ved varen, skal du inden rimelig tid efter, at manglen er opdaget eller burde være opdaget, give sælger meddelelse om, at du vil påberåbe dig manglen. En reklamation afgivet inden 2 måneder efter manglens opdagelse er altid rettidig. Reklamationsretten er begrænset til reklamationer inden udløb af varens holdbarhedsdato, som er angivet på emballagen, dog altid senest 2 år efter, at du modtag varen. Ved for sen reklamation mister du retten til at gøre manglen gældende.
Reklamationsretten gælder i tillæg til fortrydelsesretten.
Ved reklamation, fejl og mangler får du dækket eventuelle fragtomkostninger. Vi foretager tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du har benyttet ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har aftalt andet med os.
-
SÆLGERS RETTIGHEDER VED KUNDENS MISLIGHOLDELSE
Sælgers rettigheder
Hvis du ikke betaler eller opfylder de øvrige forpligtelser i henhold til aftalen eller loven, og dette ikke skyldes forhold, der kan bebrejdes sælger, kan vi efter omstændighederne, tilbageholde varen, kræve vores tilgodehavende betalt, hæve aftalen og kræve erstatning af dig. Vi vil efter omstændighederne kunne kræve renter i tilfælde af forsinket betaling og opkrævningsgebyr jf. Renteloven, og hvis du undlader at hente ubetalte varer, kan sælgeren opkræve et gebyr. Gebyret kan maksimalt udgøre sælgers faktiske leveringsudgifter.
12. PERSONOPLYSNINGER
Personoplysninger
For at kunne gennemføre denne aftale vil sælger behandle enkelte af dine personoplysninger (fx navn og adresse). Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik:
13. KUNDESERVICE
Kundeservice
Vores kundeservice har stor erfaring med vores produkter og kan derfor let svare på dine spørgsmål.
Du kan kontakte kundeservice på telefon 6110 6110 på hverdage fra kl. 08.30–16.30.
Du kan også sende en e-mail til kundeservice@xo.xyz.
Hvis din henvendelse vedrører faktiske køb eller bestillinger, besvarer vi din henvendelse indenfor 48 timer.
14. FORBEHOLD
Forbehold
Sælger forbeholder sig retten til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale til tredjemand.
Der tages forbehold for driftsforstyrrelser, trykfejl, forkerte priser, moms- og øvrige afgiftsændringer eller leveringsproblemer, som ikke kan bebrejdes sælger.
Eventuelle tilbud gælder så længe, der er varer på lager (som angivet i forbindelse med den enkelte kampagne).
15. ÆNDRING I KØBSVILKÅRENE
Ændring i købsvilkårene
Disse købsvilkår kan ændres som følge af særlige behov og/eller lovgivningsmæssige ændringer, pålæg eller anbefalinger. Ved ændring af vilkårene bliver du varslet herom. Varsel gives senest 1 måned før, ændringerne træder i kraft. Hvis du på baggrund af de ændrede vilkår ønsker at opsige aftalen, kan du frit gøre det. Manglende opsigelse af aftalen efter ændring af vilkårene indebærer, at du accepterer de opdaterede vilkår. Nye vilkår vil blive annonceret på vores hjemmeside i kombination med udsendelse af de nye vilkår.
- HJEMMESIDENS BRUG AF COOKIES
Cookies
En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.
Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvender vi cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.
Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet. Alle vores cookies' levetid fremgår i vores cookiepolitik.
Sådan afviser eller sletter du cookies
Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne, afhænger af hvilken browser du anvender.
Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac).
Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser.
Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle -/tredjepartscookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies).
Ændring af dit samtykke
Du ændrer dit samtykke at slette cookies fra browseren.
Bruger du flere browsere, skal du slette cookies i dem alle.
- NYHEDSBREV
Nyhedsbrev
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, vil vi bede om din tilladelse til at sende dig gode tilbud, information om produktet og lignende.
Hermed link til vores persondata politik:
18. KONFLIKTLØSNING
Konfliktløsning
Hvis du vil klage over dit køb, skal du henvende dig til kundeservice. Klager sendes til sælger inden for rimelig tid, jf. punkt 8.
Parterne bestræber sig på at løse enhver tvist i mindelighed. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: https://ec.europa.eu/commission/.
Hvis mægling ikke lykkes, kan du eller sælger indbringe sagen for domstolene. Aftalen og ethvert køb på vores webshop er underlagt dansk ret. Rette værneting er Københavns Byret.
