Orgasmekløften for mænd - Realiteter, rum og respekt

Orgasmekløften for mænd - Realiteter, rum og respekt

"Orgasmekløften" handler om hvor ofte mænd får orgasme under samleje og hvor ofte kvinder gør. Der er nemlig stor forskel på dette. Undersøgelser har konsekvent vist, at mænd er mere tilbøjelige til at få orgasme under sex sammenlignet med kvinder. Og forskellen er stor. Ifølge en britisk undersøgelse fra 2022 siger 61 % af mændene, men kun 30 % af kvinderne, at de får orgasme, hver gang de har sex. Ifølge National Survey of Sexual Health and Behavior, NSSHB i USA er forskellen endnu større: 75 % af mændene mod 29 % af kvinderne.

Kinsey Institutes forskning har antydet, at denne forskel mellem mænd og kvinder ikke udelukkende skyldes fysiske faktorer, men at den også er forbundet til psykologiske og følelsesmæssige aspekter af seksuelle oplevelser. De har fundet ud af, at kløften kan være mindre i længerevarende forhold, hvor kommunikationen og den følelsesmæssige forbindelse er stærkere. 

En interessant forskel mellem det mandlige og det kvindelige begær er, at det mandlige begær er meget synligt, mens det kvindelige begær er næsten usynligt. Undtagen for den som kender kvindekroppen. Og når så få kvinder får orgasme i den seksuelle akt, er der kun få mænd, der bliver klogere hver gang. 

Vejen til at krydse orgasmekløften går derfor gennem, at I sammen gør en indsats for at finde ind til det kvindelige begær, at I skaber et trygt rum omkring det, og udlever det med respekt. Vi har kaldt det realiteter, ru og respekt. Da der ikke er nogen steder i en mands liv, hvor man lærer om kvindekroppen og sex på en respektfuld måde, kommer hermed en række tips. Jo mere du lærer, jo bedre sex får du og hun mulighed for at dyrke.

Realiteterne

Beslut dig for at du vil gøre en indsats for at lære din partners begær og krop at kende. 

Du kan google kvindekrop og kvindelig seksualitet og lægge mærke til alle de områder, hvor der står noget, du ikke kender fra dig selv og din krop. Du kan også læse bøger med kvinders erotiske fantasier. Har du en god ven, så spørg ham eller hende om deres kendskab til kvindekroppen og begæret.

Bliv ved med at stille spørgsmål til du føler, at nu har du i alle fald en basisviden om, hvordan en kvindes krop fungere og hvad der kan få hende til at blive liderlig. 

Et trygt rum

Så er det tid til at skabe et trygt rum, hvor du fortæller din partner om din nysgerrighed omkring det kvindelige begær, og hvordan du nu rigtig gerne vil lære hendes begær at kende. Du kan for eksempel bede hende om at vise dig, hvad hun godt kan lide. 

Ved hun det ikke, så tilbyd at I sammen kan finde ind til det. Hav tålmodighed, for det kan være at den kvinde, du dyrker sex med ikke selv er klar over sit begær, og hvordan hendes krop fungerer. Hvis du synes, kan du også sige til hende, at det er helt fint med dig, hvis hun eksperimenterer selv og så bringer resultatet ind i det fælles.

God sex er en kombination af krop og sind. Da vores kultur længe ikke har ment at kvinder havde en seksualitet, skal du være forberedt på, at din partner kan føle skam over at tale om sex og måske også blive skamfuld over noget af det, som foregår mellem jer. Så er det rigtig godt at kende til og benytte sig af ”Aftercare”. Google det, og spørg så løbende i jeres udforskning, om det er det, hun har brug for. 

Hvis din parter allerede ved, hvad hun tænder på, men stadig ikke får orgasme, når I dyrker sex, kan det være, at der er noget hun er bange for. Spørg ind til dette. Du kan fx spørge hvad er det værste, der kan ske, hvis du deler dine længsler, eller giver præcise anvisninger? 

Måske er hun bange for, at du griner af hende, eller at det skal mislykkes, hvis I prøver noget andet, end I plejer, og hun føler, det er pinligt at mislykkes. Det kan også være, at hun er bange for at du skal miste lysten til hende. Tal om det og gør hinanden trygge.

Registrer hvad hun og du synes er frækt, for det er individuelt, og bliver jeres kompas, som I skal bruge fremadrettet.

Respekten

Jo mere, hun føler at der er respekt omkring det, hun siger, gør og føler på det seksuelle område, jo mere vil hun kunne hengive sig til dig. Så drop jokes, ironi og lummerhed i denne følsomme fase.

For at skabe respekt, er det vigtigt, at man tør tale sammen om sex. Det kan være svært at tage hul på. Begynd at tale sammen om det, når I to er alene. Det kan være der var noget i medierne om sex, som du kan begynde med. Eller på film, i en bog eller hvad I nu bruger. Anlæg en nysgerrig fremfor en dømmende tilgang. 

Spørg gerne ind til det, du ikke forstår. For lige som hendes begær ikke er nær så synligt som dit, så er der mange andre forskelle.

I kan også gå ind på en online sexhop og se på nogle af de ting, der sælges og sammen udforske hinandens nysgerrighed. Eller gå i fysiske butikker sammen. Bare det at aftale sådan et besøg kan øge jeres gensidige begær, så I måske slet ikke kommer af sted, fordi I hellere vil dyrke sex. I kan også prøve at grine sammen, når det, I troede var rigtig frækt, viser sig slet ikke at fungere. At grine sammen kan åbne døren til en mere legende tilgang. 

Det vigtigste her er at aftale, at det altid er ok at sige måske, ja, og nej - og at et nej altid skal respekteres.

Jo mere I hver for sig og sammen finder modet til at dyrke realiteter, rum og respekt, jo mere vil I forbedre jeres chancer for at nå svimlende højder af nydelse, glæde og livskraft.

XOXO til jer

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.