Hvordan er det med Female Empowerment i dag – i den ydre verden og i os selv?
Det er snart kvindernes internationale dag - onsdag d. 8. marts - og vi synes, det er en oplagt mulighed for at gøre status.
Vi har derfor inviteret vores direktør Pouline Middleton og to af vores bestyrelsesmedlemmer, sociolog og forfatter Emilia van Hauen og strategi- og ledelsesrådgiver Katja Iversen til at inspirere os med deres erfaringer, indsigter og viden.
Både Katja, Emilia og Pouline er stærke personlige agenter og talerør for Female Empowerment i Danmark og udlandet.
Hvis du er mand, så læs gerne med, for der er meget godt at hente til gode snakke i de kommende uger med din partner, venner eller kollegaer.
Vi giver i denne uge Emilia van Hauen fem spørgsmål om Female Empowerment.
Navn: Emilia van Hauen
Profession: Kultursociolog, bestyrelsesmedlem, foredragsholder, forfatter
** Læs om Emilia van Hauens feministiske baggrund sidst på denne blog.
💥 Når du hører ordene Female Empowerment – hvad tænker du så?
Normalt knytter vi empowerment til noget aktivt - til selv at tage styringen og handle – men jeg synes, at mange i vores tid savner at kunne give slip. At vi slipper de forventninger, der er til vores adfærd, tanker, seksualitet og lyst. Vi er alle styrede af særlige forventninger, og kvinder er især styret af vores skønhed eller fremtoning samt vores seksualitet og socialitet.
Socialiteten er særligt interessant, for vi er nemlig ikke kun det biologisk reproduktive køn, vi er også det sociale reproduktive køn. Det betyder, at det ofte er os, der har ansvaret for, at en gruppe fungerer. Om relationerne er der, og om alle har det godt, og det sker mange gange på bekostning af vores egen lyst.
Så det, vi i virkeligheden skal være meget mere styret af, er vores egen lyst, for den er vores vildeste kilde til empowerment.
Jeg tænker ikke kun på seksuel lyst, men også den lyst, der handler om at vælge, hvem vi vil være sammen med eller lyst til at sige, at ”nu gider jeg ikke mere, nu vil jeg bare sidde og se min serie”. Eller ”det kan godt være, vi egentlig skulle lave mad nu, men jeg har virkelig brug for at gå en tur først.”
Hvor lysten får lov til at definere den kvinde, man er, og dét, man gør, og dét, man tager sit udgangspunkt i. Hvis man tager udgangspunkt i sin egen lyst, har man uanede mængder af power til at skabe det, man vil. Så bliver man indrestyret, i stedet for ydrestyret.
I første omgang handler det om, at mange kvinder ikke kender deres egen lyst. De har ikke lært at gå på opdagelse i den uden at have en forudindtaget holdning til, hvordan den skal være. Jeg taler ikke kun om den seksuelle lyst. Jeg taler om lysten i ALT, hvad man laver.
F.eks. er der en del kvinder, der har taget en uddannelse, fordi de tænkte, den havde en høj status, og de ville få magt og indflydelse. Det lød fedt. Måske ikke det, der interesserede dem mest, men det, som gav dem en eller anden position, som lukkede munden på folk, selvom uddannelsen ikke var det, de havde allermest lyst til.
Jeg tror, der er virkelig mange kvinder, der ikke kan mærke, hvad de har lyst til. Det er et resultat af, at de i alt for lang tid ikke har fået lov til at stå i deres egen lyst og blive anerkendt for den.
En uhyre enkel øvelse, jeg har lavet mange gange med mange kvinder, er, at i stedet for at have én bodyshampoo, foreslår jeg dem at have to. Hver morgen skal de mærke efter hvilken af de to bodyshampoos, de egentlig har lyst til at bruge. Jeg har talt med mange kvinder efterfølgende, der siger, at ”det er vildt, at når jeg starter dagen med at tage et lystbetonet valg, er jeg allerede sat ind på sporet af, hvad jeg har lyst til resten af dagen.”
Det er vigtigt at sige, at det ikke handler om narcissisme og kun at gøre, hvad man har lyst til. Det essentielle er, at man MÆRKER, hvad man har lyst til, og derfra tager man et bevidst valg om, hvordan man vælger at reagere.
Måske mærker man, at ”jeg har vildt meget lyst til at lægge mig på sofaen og slappe af, men jeg skal lave den madpakke til børnene, og det må jeg gøre.” Denne kvinde har mærket sin lyst og anerkendt den, og det er det vigtigste.
Hvis andre ikke værdisætter os, eller vores arbejde og bidrag, skal vi huske at gøre det selv. Det kan godt være, at vi ikke altid får det, vi ønsker, men vi skal stadig værdisætte os selv.
Mange kvinder giver meget kærlighed, omtanke og omsorg uden selv at få det tilbage i gensidighed. Mange udfører også et professionelt omsorgsarbejde på et arbejde, men får ikke løn for det, og den kultur, skal vi lave om på. Blandt andet ved at insistere på betaling.
💥 Hvor ser du den største forhindring for Female Empowerment i 2023 – i den ydre verden?
Den største forhindring er vores kulturelle arv. F.eks. den måde, som den kristne kirke har gjort kvinden til enten en jomfru eller en skøge. Men det starter endnu tidligere, for der er noget helt grundlæggende i, at de, der styrer den næste generation, også ejer fremtiden.
Da det er kvinderne, der føder børnene, er det også dem, der biologisk kommer til at ”eje” den næste generation, og det har i visse kulturelle kredse været en udfordring. Så for at mænd kunne styre og få ejerskab over den næste generation, måtte de også styre kvinders seksualitet. Ellers kunne de ikke være sikre på, hvem der var faren.
Problemet er, at hvis man styrer kvinders seksualitet, styrer man også deres kreativitet. Det vil sige, at alt dét, kvinder skaber og putter ud i verden, som sætter en dagsorden og skaber en kultur, har været begrænset og restriktivt.
💥 Hvordan har du ”female empowered” dig selv igennem livet?
Blandt andet ved at tage en uddannelse, som gav mig lyst til at læse fagbøger døgnet rundt – hvilket var i total kontrast til min tidligere uddannelse på CBS. Ved at skabe mig et arbejdsliv, hvor jeg får lov til at tale om det, der interesserer mig, og hvor jeg selv bestemmer, hvad og hvem jeg vil arbejde sammen med. Og ikke mindst ved at have et stort og stærkt netværk af andre kvinder, der både kan inspirere og har kunnet holde mig, når jeg ikke kunne holde mig selv.
💥 … og hvad er dit bedste råd til kvinder, hvis de har lyst til at ”female empower” sig selv?
Lad være med at tro, at du kan binde en sløjfe på alting. Livet er hele tiden i bevægelse, og det er sådan set dét, der gør, at du er i live. Lad være med nogensinde at tage identitet efter hverken fiasko eller succes. Lad være med at værdisætte det. Betragt i stedet alt det, du oplever som erfaring. Lev et liv, der er i bevægelse. Livet er altid kaotisk, så overgiv dig til det.
Og husk at flytte dig. Hvis du ikke kan lide det liv, du har, så flyt dig.
Husk at flytte dig. Hvis du ikke kan lide det liv, du har, så flyt dig, også selvom det nogle gange betyder, at du skal tage mere hensyn til dig selv end andre.
Hvis du er i en situation, som du ikke bryder dig om, og som hverken giver dig energi, gør dig glad, styrker dig eller udvikler dig, så flyt dig.
Der er alt for mange kvinder, der ikke flytter sig. Eller mange mennesker for den sags skyld, der ikke flytter sig. Er du træt, så flyt dig væk fra trætheden ved at gøre noget nyt og andet.
💥 Vil du have mere inspiration fra Emilia van Hauen? Så sving forbi hendes onlinekursus: ”Ustyrlige kvinder har det sjovere”:
Emilia van Hauens baggrund:
Som datter af en hjemmegående spansk mor, der også var feminist, kiggede Emilia mod sin far, tog en HD(A) og brugte de første 10 år i erhvervslivet på at kopiere hans karriere for at være med til at bryde glasloftet for kvinder og som 27årig fik hun sin første lederstilling.
Siden er det blevet til en kandidat i sociologi, et hav af artikler, podcasts, tv-programmer, videoer mm, 6 bøger – heraf to bestsellere - og mere end 1500 foredrag i ind- og udland. Hun vendte tilbage til CBS og tog i 2015 bestyrelsesuddannelsen og bestod med udmærkelse og sidder i dag i flere bestyrelser.
I mere end 25 år har hun især specialiseret sig i køn, diversitet, unge generationer og moderne fællesskaber. Og så er hun mor til tre unge sønner, som nok ikke vil betegne sig selv som feminister, fordi de synes, det er helt absurd at skulle diskutere om kvinder skal have samme rettigheder som mænd, for det burde da være givet!
Emilia Van Haven har talt på flere TEDx scener og optrådt på flere internationale konferencer og skriver fast for JyllandsPosten, Femina (har vundet Feminas pris: Årets Læserfavorit 2014), Børsen og for Huffington Post, samt for K-Forum og PEJ-gruppen.
Hun har ligeledes i flere år været fast klummeskriver for Berlingske Tidende, Markedsføring, Information og Ekstra Bladet. Hun bliver ofte brugt som kommentator på DR1, DR2 og TV2, og optrådt i flere internationale medier som BBC World, BBC, RTL, Libération, franske Elle, japanske Asahi Shimbun Global newspaper m.fl. Senest var hun vært på programmerne ”Lev Stærkt” og som fast tilknyttet ekspert i serien ”Kvinder og sko” og ”Mænd ifølge kvinder”, alle tre sendt på DR K.