Del 2: Female Empowerment - Sådan!

Hvordan er det med Female Empowerment i dag – i den ydre verden og i os selv? 

Det er snart kvindernes internationale dag - onsdag d. 8. marts - og vi synes, det er en oplagt mulighed for at gøre status. Vil du være med?

Hvis du er mand, så læs gerne med, for der er meget godt at hente til gode snakke med din partner, venner og kollegaer. 

Vi har inviteret vores direktør Pouline Middleton og to af vores bestyrelsesmedlemmer, sociolog og forfatter Emilia van Hauen og strategi- og ledelsesrådgiver Katja Iversen til at inspirere os med deres erfaringer, indsigter og viden.

Katja, Emilia og Pouline har igennem deres liv været stærke personlige agenter og talerør for ligestilling og kvinders empowerment i Danmark og udlandet.

Vi giver i denne uge Katja Iversen fem spørgsmål om kvinders empowerment.

Navn: Katja Iversen

Profession: Strategi- og ledelsesrådgiver, forfatter og professionelt bestyrelsesmedlem. Læs nederst i bloggen om Katjas feministiske baggrund. **

💥 Når du hører ordene Female Empowerment – hvad tænker du så?

Jeg tænker: ”Mere af det”. Der er brug for generel ligestilling. Der er brug for flere kvinder i den politiske og økonomiske magt. Og der er også brug for, at kvinder føler sig mere i førersædet, magtfulde og værdifulde i deres personlige og professionelle liv.

Det irriterer mig grusomt, at kvinder i det 21 århundrede stadig skal legitimere og retfærdiggøre, at de er noget værd.

💥 Hvor ser du den største forhindring for Female Empowerment – i den enkelte kvinde?

At kvinden ofte er opdraget til, at hun skal kunne lides. Vi er socialiserede til ikke at ødelægge den gode stemning, og at vi ødelægger den, hvis vi råber højt, kræver vores ret og andel af magten – og hvis vi står ved vores lyst. Hvis vi vil kunne lides, må vi være smukke, servicerende - og udglattende, når der er konflikter.

Konsekvensen er, at mange kvinder ikke råber højt. Vi kræver ikke vores ret, og vi italesætter ikke vores behov og hvad, vi selv har lyst til. Vi eksisterer mest for at være der for andre, om det så er børnene, arbejdspladsen, manden eller forældrene.

Omsorgsarbejdet ligger hos kvinden. Og selv om at det er en CEO’s arbejdsmængde, ansvar og snilde værdig at køre en husholdning og opfostre en børneflok – ofte samtidig med, at man er på arbejdsmarkedet - bliver det ikke værdisat eller italesat på den måde.

Statistikkerne viser, at kvinder tager langt den største del af arbejdet i hjemmet, og langt den største del af det ikke-betalte arbejde på jobbet. Det er som oftest kvinderne, der bager kage på arbejdet, sidder i festudvalget, rydder op efter møderne. Vi er det lim, der holder sammen på det hele - og det skal vi holde op med, eller i hvert tilfælde kræve, at det bliver værdsat og værdisat og ikke taget for givet.

💥 … og forhindringen for Female Empowerment – i den ydre verden?

Jeg ser tre grupper af forhindringer: systemer, stereotyper og sprog.

Der er nogle magtstrukturer og systemer i samfundene, som holder mænd ved magten. Det handler blandt andet om, at kvinders arbejde som oftest er mindre værd, at det meste af omsorgsarbejdet ligger på kvinder både i hjemmet og på arbejdspladsen, samt at den økonomiske magt, inklusive skattesystemerne, tit tilgodeser mænd.

Verden værdisætter produktion, men ikke reproduktion. I langt de fleste såkaldte ”kvindefag” og omsorgsfag er lønnen lavere og arbejdet mindre værdsat. Lige så snart, der er mange kvinder i et fag, bliver det mindre værd. Så mister det status.

Nogle af de systemiske forhindringer er ved at blive brudt ned, og det er godt at se, som for eksempel, at mænds barsel vinder frem, og at EU har noget ny og god lovgivning om kvinder i ledelse. Det kan være med til at ændre systemerne – også i Danmark, som generelt halter gevaldigt bagefter på ligestillingsfronten i forhold til dem, vi normalt sammenligner os med.

Så er der stereotyperne og normerne: ”Rigtige piger” bliver typisk beskrevet og defineret som søde, omsorgsfulde og smukke, mens drenge skal være stærke, handlekraftige og erobrerende. Det er stereotyper, som reproducerer sig selv. Hvis vi altid får at vide, at vi skal være søde, stille og smukke, og drengene skal være stærke, hurtige og aggressive, så er det dét, vi vokser op med og stræber efter.

Disse stereotyper holder jo ikke kun kvinder tilbage, de holder også mænd tilbage, for hvis de f.eks. ikke lever op til stereotyper om, at ”en rigtig mand” aldrig græder, skal være høj, tjener flest penge, kan de jo også føle sig utilstrækkelige. Heldigvis er de normer ved at blive brudt, og en af grundene er en stigende fokus på sprog.

Sproget er kønnet. Der er så mange ting i vores sprog, der minimerer, nedgør eller definerer kvinders rolle som den svage, omsorgsgivende og udglattende. For eksempel: Tøsearm, tøsedreng, tude-prinsesse. Eller reproducerer manden som den, der har indflydelse og magt: Formand, brandmand, murermester. Sproget ER begyndt at ændre sig, ikke mindst takket være de unge.

Lad mig lige tilføje, at hvor det på nogle fronter går den rigtige vej, er der lige nu et kæmpe politisk pres – ikke mindst fra stærke, højreorienterede kræfter i USA – imod kvinders seksuelle rettigheder. De ønsker at komme tilbage til ”de gode gamle dage”, hvor kvinden gik hjemme, og en mand var en mand, der bestemte. 

💥 Hvordan har du ”female empowered” dig selv igennem livet?

Jeg har altid lænet mig op ad gode kvindelige rollemodeller, som var inspirerende og stærke på forskellige måder – som f.eks. Pippi Langstrømpe, Virginia Woolf, Eleanor Roosevelt og Christine Lagarde.

Min mor og mormor gjorde mig tidligt bevidst om, at jeg er god nok i mig selv, og at det var vigtigt at kunne stå på egne ben. For eksempel understregede min mormor altid, at jeg skulle have en uddannelse, og aldrig måtte blive økonomisk afhængig af en mand.

Hun fik ingen uddannelse og røg hjem i moderskabet, efter hun havde arbejdet syv dage om ugen i fire år for at få morfar gennem sin læreruddannelse. Hun var nok den klogeste af de to, men økonomisk afhængig af ham. Hun punkede mig for at få en uddannelse og lånte mig sågar penge til min første computer. Hun vidste ikke helt, hvad det var, men vidste, at det var et vigtigt redskab.

Jeg ved godt, jeg er privilegeret, og jeg er meget taknemmelig for, at mine forældre lærte mig, at jeg er god, elsket og værdifuld, som jeg er. Det har medført, at jeg godt tør prøve nye ting. Jeg behøver ikke at være perfekt, jeg må godt begå fejl.

Jeg er også god til at tilgive mig selv – og andre – og jeg føler ikke skam. Jeg synes faktisk, at jeg er både klog, lækker og dygtig. Hvis nogen siger noget andet, er det ikke mig, der er noget galt med.

Det er en måde at holde os fast på, når man siger, at det er kvinderne, der er noget i vejen med. At det er kvinderne, der skal fikses, ikke systemerne. Den køber jeg ikke.

💥 … og hvad er dit bedste råd til andre kvinder, hvis de har lyst til at ”female empower” sig selv?

Det første råd: Du er god nok, du er stærk nok, og du er nok værd i dig selv. Det skal kvinder huske. Vi er ikke kun noget værd i relation til andre. Vi er ikke kun noget værd, fordi vi giver.

Vi skal stå op for os selv og stå op for hinanden. Udvise en ordentlig omgang søstersolidaritet - og ikke kun til kvinder, der ligner os, eller er privilegerede som os selv. Kvinder skal være kvinder bedst.

Den andet råd: Lad lysten drive værket. Vær bevidst om, hvad du har lyst til – og det er både i forhold til seksuel lyst og livet generelt. Lyst er en god ting og en enorm positiv drivkraft. Det er ikke noget at skamme sig over. Jeg ser mig selv som et seksuelt væsen, og det er en vigtig del af mit liv.

Forestil dig en periode, hvor du konsekvent spørger dig selv: Hvad har jeg lyst til at gøre? Hvad har jeg lyst til at spise? Hvem har jeg lyst til at se? En periode, hvor du ikke bare gør det, som dine vaner - eller andres behov - dikterer dig.

Kan du forestille dig, hvilken energi og power det kunne udløse? Hvilke vaner det kunne bryde, og hvilket eventyr, du kunne komme på? Det kan jeg!

💥 Katja Iversens baggrund:

• Bestyrelsesmedlem INXO A/S.
• Rådgiver til World Economic Forum, FN og Global Goals World Cup.
• Rådgiver til Women Political Leaders og kvindelige verdensledere.
• Rådgiver til King’s College Global Institute for Women’s Leadership.
• Rådgiver for Denominator, verdens største diversity, equity & inclusion (DEI) data & ratings leverandør.
• Strateg for Global Health 50/50.
• Mentor for unge kvindelige ledere.
• Copenhagen Goodwill Ambassador.
• UN Gender Champion.
• I juryen for MIT’s Women & Tech Solve Challenge, 2017.
• Tidligere Præsident/CEO for den verdensomspændende organisation, Women Deliver.
• Tidligere ligestillingsrådgiver til G7 lederne, 2018 og 2019.
• Årets Dansker for hendes arbejde for ligestilling og kvinder sundhed, 2018.
• I Top 20 af Apolitical’s liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer mht. ligestilling og diversitet, 2019.
• En af “21 Leaders for the 21st Century” kåret af Women’s eNews, 2019.
• Woman of the Decade Award fra Women’s Economic Forum, 2022.
• Forfatter til bogen Kvinde Kend Dit Netværk og beskrevet som “netværksdronning par excellence”.
• Læs mere om Katja Iversen.