Seksualiteten kan være et følsomt og til tider udfordrende område. Det er samtidig et område, hvor vi selv skal erfare os til det meste. Følgende elementer er centrale at få styr på, hvis man vil øge chancerne for mere af det man længes efter.
Effekten af et godt samliv
For det første er det en rigtig god ide aktivt at gøre noget for at få et godt sexliv hele livet. Simpelthen fordi det er sundt, og det udløser de endorfiner, der giver os velvære og livsglæde. Når man er intime sammen styrker det også vores kærlighedsfølelser overfor hinanden.
Frekvens og hvordan
Et af de vigtige områder at afklare er frekvensen. For nogle er intimt samvær en gang om måneden velfungerende, andre skal helst dyrke sex hver dag for at føle sig tilfredse. Nogle synes bedst om at gøre det samme, som de plejer i sengen, andre vil gerne eksperimentere og jævnligt prøve nye stillinger, steder og hjælpemidler.
Fortæl hvad du kan lide
En tredje faktor til at få et godt sexliv er at fortælle sin partner, hvad man godt kan lide. Dette kan straks blive noget sværere, for vi har ikke på noget tidspunkt i vores liv lært at tale godt om sex. Mange føler, det er pinligt at tale om sex, andre føler sex bare er noget, der skal fungere uden snak. Nogle har slet ikke lyst til at bede om det, de har lyst til, for det er kun kærlighed, hvis partneren kan mærke, hvad man længes efter.
Da vi aldrig har lært at tale sammen på en nærværende, respektfuld og samtidig fræk måde om sex, betyder det, at vi skal træne denne evne. Først skal man selv træne den.
Eksperimenter med hvad du kan lide
Beslut dig for at finde ud af, hvad det egentlig er du længes efter. Halvdelen af at finde det er nemlig at vide, hvad du leder efter. Så sæt en times tid af uden forstyrrelser, og surf så lidt rundt på nettet og google noget af det, du er nysgerrig på. Du kan være 100% sikker på, at du ikke er den eneste, der sidder og ser på det, du finder. Hvis du synes, du finder det forkerte, så find nogle andre ord at google. Hvis du bruger en time på det, vil du finde noget, som du tænder på. Og husk ingen behøver at vide, hvad der virkelig gør dig varm. Dette er udelukkende til egen brug.
Når du på et tidspunkt bliver lidt modigere omkring dette, og du føler, at du er færdig med at kravle og godt kan stå på to ben, så kan du begynde at bede din partner om at gøre af det, du godt kan lide ved dig. Vær gerne så konkret som muligt. Spørg også, om din partner kan lide det, som du gør, når I er sammen, eller om der er behov for tilpasninger. Det er jer, der bestemmer, hvad I har lyst til at gøre og prøve eller at vende tilbage til.
Helt tæt og nært
I vil opleve, at disse spørgsmål er vigtige skridt i en proces, som bringer jer nærmere hinanden, og som fylder jer med både selvglæde og medglæde. Helt tæt, nært og ophidsende kan det blive.
Og glem ikke! Hvis du har brug for et lille ekstra energiboost, der også kan hjælpe med at øge blodgennemstrømningen, ved du, hvor du kan finde det: bestil et parsæt med 50% rabat nu. Rigtig god fornøjelse ❤️