Vandmelon ... og XO®

Vandmelon ... og XO®

Det hele starter med en artikel om vandmeloner …

Ja, det lyder skørt, men er ikke desto mindre sandt.

En dag falder Jahangir Khan, der er idemanden bag XO®, over en online artikel.

Den handler om en ny forskning, der viser, at vandmeloner indeholder stoffet L-citrullin, der gør, at den går under navnet ”naturens viagra”.

”Jeg syntes, det var en meget interessant artikel og begyndte at tale med min svigerfar, der er speciallæge, om man kunne skabe et kosttilskud, der er baseret på L-citrullin, og som kan hjælpe mennesker til at få mere energi.”, forklarer Jahangir Khan.

Den nævnte artikel handlede om en dengang ny forskning (tilbage i 2008) fra et universitet i USA, Texas A&M, der fortalte, at indhold af L-citrullin, der omdannes til L-arginin og nitrogenoxid, får blodkar til at slappe af og dermed levere mere blod til f.eks. kønsorganerne.

Direktøren for universitets afdeling, der undersøger frugt og grøntsagers indflydelse på kroppens funktioner, Bhimanagouda S. Patil, udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af vandmelonens potentiale, at L-arginin øger produktionen af signalstoffet nitrogenoxid (NO), hvilket grundlæggende er den samme måde, Viagra behandler impotens på.

Forskningen viste også, at L-citrullin ikke bare er godt for potensen, men generelt er godt for hele helbredet. Det gavner hjertet og blodomløbet og styrker immunforsvaret.

Den udenlandske artikel om vandmelonens virkning var den spæde start på det, der senere udviklede sig til at blive XO®.

Fra 2011 og frem undersøgte Jahangir Khan og hans svigerfar Dr. Djamaluddin Zaferan, der har været ansat på Aarhus Universitetshospital, og har en ph.d. i gastroenterologi (læren om sygdomme i maven og fordøjelseskanalen), hvordan man kunne opbygge et nyt kosttilskud, som aktiverer både fysisk, mental og sensuel energi.

Sammen med et forskerteam fandt de frem til hvilke mineraler og aminosyrer, der skulle i XO® for at give den optimale effekt. Blandt andet blev ekstrakt af bark fra fransk strandfyr tilsat. Denne ingrediens styrker blodcirkulation og kredsløb.

Jahangir Khan indledte et samarbejde med entreprenøren Brian Sussemiehl, og i 2016 skabte de firmaet INXO A/S. Senere er en ny bestyrelse trådt til. 

INXO A/S fik patent på XO® i USA og Danmark – og flere andre patenter er på vej.

I april 2022 var de første XO® til salg i vores webshop.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.