Kender du det, at du får en massage, men du kan ikke rigtigt nyde den, fordi din opmærksomhed flakker?
Eller du er på restaurant, og bagefter tænker du over, at du helt glemte at nyde den gode mad og stemning, fordi dine tanker var 117 andre steder henne.
Eller du mødes med din date eller kæreste, men du føler dig stresset og er ikke rigtig til stede.
Med andre ord: Du er i nogle situationer, der egentlig er nydelsesfulde, men du glemmer at nyde nydelsen, fordi dit sind er fløjet på langfart.
Det er super almindeligt - og super ærgerligt!
Vi kommer til at distrahere os selv fra nydelsen.
Vi kommer til at glemme, at vi nyder noget.
Vi kommer til at fortrænge, fornægte og ignorere nydelsen.
Og hvad er årsagen, spørger du måske.
En af de store årsager er, at nydelse kun eksisterer i nuet.
Det betyder, at hvis du ikke er til stede med hele dig - hele din krop og dit sind - i den givne situation, er det som om, nydelsen ikke kan trænge ind. Nydelsen lander ikke i dig. Nydelsens biokemi skabes ikke i dine celler.
Men der er et håb og en vej. For som amerikanske Mama Gena, alias Regena Thomashauer, siger det:
”Nydelse er kun en tanke væk.”
Mama Gena er kvinden bag ”The Pleasure Revolution”, som hun startede i New York i 1998. Hun har siden uddannet mænd og kvinder i det, som hun kalder for, ”The Paradigm of Pleasure”.
Nydelse er et valg. Nydelse er noget, du giver dig selv lov til. Nydelse er noget, du selv må tage ind. Andre kan tilbyde dig den, men du må være den, der åbner dig og modtager den. Du må tillade, at nydelsen er til stede i dit liv.
For ellers vil den forsvinde mellem dine fingre.
Så hvis du ikke føler, du er til stede i massagen, middagen & mødet, kan følgende hjælpe dig:
- Tag dybe indåndinger helt ned i din mave – indtil du føler, du lander i din krop.
- Sig til dig selv indeni dig selv: ”Jeg nyder denne massage”, ”Jeg nyder denne middag” eller ”Jeg nyder dette møde”. Sig det mange gange. Som et mantra, du bliver ved med at gentage.
- Hver gang, du siger ”Jeg nyder xxx”, skaber du fokus. Hver gang du siger det, kommer du ind i nærværet og kan nyde øjeblikket.
Prøv det af ...
Gode hilsner fra XO Redaktionen 😘
Vil du have mere nydelse her i juni? Så klik dig ind i vores webshop: