Ved du, at jo mere du forbereder dig fysisk og psykisk på at være sammen med din partner, jo større højder kan I bringe hinanden op på?
Flere og flere får i vores tid øjnene op for, at det, du fokuserer på, bliver der mere af.
Vi kan nemlig (også) skabe vores sexliv og kærlighedsliv i kraft af vores tanker og følelser.
Med andre ord: Jo mere, du fokuserer på alt det dejlige, du skal til at opleve med din partner, jo mere vil du åbne for, at det kan blive en realitet.
Her er tip til, hvor du kan skabe det kærlighedsmøde, du drømmer om:
Sådan forbereder du dig – helt konkret:
- Send søde sms’er i dagene/timerne op til, at I skal mødes. Fortæl din partner eller date, hvad du glæder dig til at opleve. ”Jeg længes efter dine hænder/at mærke dig/at tage dig i min mund.” Forventningens glæde skal ikke undervurderes. Positiv forventning skaber positive emotioner i din krop, der skaber velvære.
- Forbered soveværelset – gør rent, køb friske blomster. Forbered dig selv, så du føler dig dejlig. Tag en dans og ryst stress og hverdag af dig. Barber dig. Smør dig ind i creme… og så videre.
- Hvad kan du overraske med? Et eller andet nyt er altid godt, og det behøver ikke at være det store. Rosenblade i sengen er en klassiker. Overraskelsen kan også være, at du har flyttet rundt på sengen eller lavet en seng af madrasser og puder i skyggen i haven.
Sådan forbereder du dig – psykisk og mentalt:
- Visualiser. Elitesportsfolk bruger visualisering. De ser den distance for sig, de skal løbe og præsterer bedre. Du kan se jeres kærlighedsmøde for dig. Sæt dig og luk øjnene og se for dig det kærlighedsmøde, du ønsker.
- Tænk. Skab en overskrift for jeres kærlighedsmøde. F.eks. ”Jeg nyder at være sammen med xxx”, ”Jeg er åben for nydelse” eller ”Jeg modtager og giver nydelse”. Din indstilling vil skabe magi!
- Føl. Før I skal mødes, så luk dine øjne, tag en dyb indånding og FØL, du er elsket. Tag ”jeg er elsket”- følelsen ind i din krop. Din følelse vil skabe magi!
… og ja, vi ved det godt. Vi kan kun ændre os selv. Vi kan ikke ændre vores partner. Begynd selv at forberede dig før jeres kærlighedsmøder og lad din indstilling smitte af på din partner. Fortæl ham/hende/hen, hvad du gør … hvis du er heldig vil din partner lade sig inspirere og begynde at gøre det samme.